mandag den 1. marts 2010

Bliv herre i eget hus

De fleste mennesker oplever af og til fornemmelsen af at "miste hovedet", at være i sine tankers eller følelsers vold. Det er en meget normal menneskelig tilstand. Men den er ikke særlig hensigtsmæssig. Den er begrænsende. Tilstanden bliver ofte værre når vi er pressede.
Nogen gange er der ligefrem tale om, at vi aktivt søger tilstanden fordi vi oplever at den kan give os det vi mangler. Hvilket den naturligvis ikke kan.

Alle kan vel genkalde sig en situation hvor et godt gammeldags skænderi er under opsejling? Der er formelig en kraft der trækker os dybere og dybere ind i skænderiet. At give den anden part ret eller at bøje af er nærmest utænkeligt, det vil være forbundet med et enormt ubehag. Så vi klør som regel bare på fordi vi i situationen er overbeviste om at der ikke findes andre veje!
Tilstanden får jo heldivis en ende, og vi bliver som regel gode venner igen. Så hvad var det egentlig der skete ?! Hvad opnåede vi egentlig ved at skændes? Der er sikkert flere umiddelbare bud: vi fik renset luften, vi fik endelig sagt vores mening, vi fik luft, vi havde behov for at få ret...osv....,
Men hvor stammer disse behov egentlig fra? Hvorfor sørger vi ikke bare for at luften altid er "ren", at vi altid siger vores mening. Og hvorfor er det vigtigt at få ret?
Svaret er - vores personlighed!! Denne mentale parasit der har bemægtiget sig det meste af vores opmærksomhed.
Vi bliver allerede i vores tidligste barndom udstyret med en 'personlighed', en psykologisk struktur hvis yderst beundringsværdige opgave det i virkeligheden er, at beskytte os mod en, set med det lille barns øjne, truende og ondsindet verden. Vores personlighed bliver således bygget op omkring frygten for det vi frygtede allermest da vi var ganske små.
Strukturen er allerede etableret i sin grundform når vi fylder 7 år. Og de handlemønstre vi senere i livet udvikler tager alle udgangspunkt i denne grundlæggende struktur. Når vi bliver virkelig pressede vil vores handlemønster derfor afspejle et 7-årigt barns. Ikke nødvendigvis et særlig konstruktivt udgangspunkt for et voksent menneske!

Personligheden består af den ophobning af værdier, overbevisninger, vaner og mønstre vi har taget til os i tidens løb. Med andre ord en akkumulering af de mentale billeder vi gennem hele livet har samlet og gemt af os selv og verden omkring os. Det er hvad vores personlighed består af; en mængde fiktive mentale billeder.
Og det er virkeligheden for langt de fleste mennesker - Det er den de tror de er; dette begrænsede og frygtplagede væsen.

Men der findes en anden virkelighed hvor disse begrænsninger ikke bestemmer vores adfærd. Hvor vi altid har muligheden for at vælge og altid ser alternative muligheder. Hvor vi ikke er tvunget til at se og handle gennem personlighedens begrænsende filter.
Denne anden virkelighed er ikke langt væk. Den kræver blot at vi øger vores bevidsthed om vore begrænsninger som begrænsninger, og ikke som vi plejer: "som den vi nu engang er". For de er ikke længere andet end vor personligheds simple eksistensberettigelse. Uden vores overbevisning om at vi behøver alle disse begrænsninger, ville personligheden nemlig blive "arbejdsløs"! Så vi skal opdage at vi ikke længere behøver at beskytte os bag disse gamle mentale forsvarsværker. Opdage at de er blevet overflødige.
Ved at give opmærksomhed til vore begrænsninger, kan vi opløse dem. Se dem som det de er, unødvendige begrænsninger - og give slip på dem.

Det er at tage lederskab i sit eget liv, at blive herre i eget hus.
Det er egentlig en mærkelig tilstand. Vi ønsker den dybest set ikke, den gavner os ikke, men vi kan ikke slippe den, noget trækker os ind i den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar