De fleste mennesker oplever af og til fornemmelsen af at "miste hovedet", at være i sine tankers eller følelsers vold. Det er en meget normal menneskelig tilstand. Men den er ikke særlig hensigtsmæssig. Den er begrænsende. Tilstanden bliver ofte værre når vi er pressede.
Det er egentlig en mærkelig tilstand. Vi ønsker den dybest set ikke, den gavner os ikke, men vi kan ikke slippe den, noget trækker os ind i den. Nogen gange er der ligefrem tale om, at vi aktivt søger tilstanden fordi vi oplever at den kan give os det vi mangler. Hvilket den naturligvis ikke kan.
Alle kan vel genkalde sig en situation hvor et godt gammeldags skænderi er under opsejling? Der er formelig en kraft der trækker os dybere og dybere ind i skænderiet. At give den anden part ret eller at bøje af er nærmest utænkeligt, det vil være forbundet med et enormt ubehag. Så vi klør som regel bare på fordi vi i situationen er overbeviste om at der ikke findes andre veje!
Tilstanden får jo heldivis en ende, og vi bliver som regel gode venner igen. Så hvad var det egentlig der skete ?! Hvad opnåede vi egentlig ved at skændes? Der er sikkert flere umiddelbare bud: vi fik renset luften, vi fik endelig sagt vores mening, vi fik luft, vi havde behov for at få ret...osv....,
Men hvor stammer disse behov egentlig fra? Hvorfor sørger vi ikke bare for at luften altid er "ren", at vi altid siger vores mening. Og hvorfor er det vigtigt at få ret?
Svaret er - vores personlighed!! Denne mentale parasit der har bemægtiget sig det meste af vores opmærksomhed.
Vi bliver allerede i vores tidligste barndom udstyret med en 'personlighed', en psykologisk struktur hvis yderst beundringsværdige opgave det i virkeligheden er, at beskytte os mod en, set med det lille barns øjne, truende og ondsindet verden. Vores personlighed bliver således bygget op omkring frygten for det vi frygtede allermest da vi var ganske små.
Strukturen er allerede etableret i sin grundform når vi fylder 7 år. Og de handlemønstre vi senere i livet udvikler tager alle udgangspunkt i denne grundlæggende struktur. Når vi bliver virkelig pressede vil vores handlemønster derfor afspejle et 7-årigt barns. Ikke nødvendigvis et særlig konstruktivt udgangspunkt for et voksent menneske!
Personligheden består af den ophobning af værdier, overbevisninger, vaner og mønstre vi har taget til os i tidens løb. Med andre ord en akkumulering af de mentale billeder vi gennem hele livet har samlet og gemt af os selv og verden omkring os. Det er hvad vores personlighed består af; en mængde fiktive mentale billeder.
Og det er virkeligheden for langt de fleste mennesker - Det er den de tror de er; dette begrænsede og frygtplagede væsen.
Men der findes en anden virkelighed hvor disse begrænsninger ikke bestemmer vores adfærd. Hvor vi altid har muligheden for at vælge og altid ser alternative muligheder. Hvor vi ikke er tvunget til at se og handle gennem personlighedens begrænsende filter.
Denne anden virkelighed er ikke langt væk. Den kræver blot at vi øger vores bevidsthed om vore begrænsninger som begrænsninger, og ikke som vi plejer: "som den vi nu engang er". For de er ikke længere andet end vor personligheds simple eksistensberettigelse. Uden vores overbevisning om at vi behøver alle disse begrænsninger, ville personligheden nemlig blive "arbejdsløs"! Så vi skal opdage at vi ikke længere behøver at beskytte os bag disse gamle mentale forsvarsværker. Opdage at de er blevet overflødige.
Ved at give opmærksomhed til vore begrænsninger, kan vi opløse dem. Se dem som det de er, unødvendige begrænsninger - og give slip på dem.
Det er at tage lederskab i sit eget liv, at blive herre i eget hus.
mandag den 1. marts 2010
fredag den 18. december 2009
Bevidsthed eller ikke-bevidsthed, det er spørgsmålet
Kunne det tænkes, at der helt generelt lå en gevinst i det simple forhold, at vi til daglig ikke er særligt bevidste om hvordan vi egentlig har det med det vi går og gør?
Og hvis ja, hvorfor så ikke begynde at skabe mere af denne bevidsthed.
Indledning
Bevidsthed - er vi ikke alle ved bevidsthed? Eller er vi alle bevidstløse?
Den form for bevidsthed jeg hentyder til her, dækker over den tilstand hvor du er opmærksom på din adfærd, dine fornemmelser, tanker og følelser.
Du kan være i en mere eller mindre bevidst tilstand. Når du f.eks. er stresset er du i en meget ikke-bevidst tilstand.
I den tilstand man kunne kalde den ”normale” tilstand, er du ikke synderlig opmærksom. Du er ikke synderlig bevidst. Du handler pr. automatik, ud fra vaner, mønstre og overbevisninger der grundlæggende blev skabt i din tidlige barndom.
At øge din bevidsthed betyder, at du bliver mere opmærksom på hvordan du har det med det du gør, med de beslutninger du tager og de handlinger du udfører. Når du i højere grad vælger ud fra hvad du virkelig har det bedst med, fører det til øget tilfredhed og øget trivsel.
Ved at øge bevidstheden, kan du bryde gamle vaner og mønstre, og skabe nye måder at forholde dig til dig selv og verden på. De nye vaner og mønstre er ikke længere grundlæggende betingede af et barns verdensbillede, men af det verdensbillede der tegner sig for en voksen.
Individuel bevidsthed
Som et ”normalt” velfungerende individ har du et mellemniveau af bevidsthed. Det betyder at du kan indgå i interpersonelle relationer, begå dig i samfundet, og på almindelig vis tage vare på dig selv. Meget ”normalt”.
Hvis denne balance generelt forrykker sig til et lavere niveau af bevidsthed, bliver du mere drevet af autopiloten så som dine instinkter, din frygt og din grådighed. Fortiden bliver mere betydende for dine valg i livet. Fremtiden vil du opfatte som det sted hvor du (måske) bliver tilfreds, omend den er forbundet med stor usikkerhed. Så du må tage kampen op.
På det laveste niveau af bevidsthed fungerer du slet ikke mere, og du må have hjælp.
Hvis mellemniveauet fra før generelt forrykker sig til et højere niveau af bevidsthed, vil du opleve, at problemer du sloges med tidligere nu er ligegyldigheder, og du løser dem uden besvær. Du bliver mere tro mod dig selv. Dine valg i livet vil ligge på linie med det du nu ved, du står for. Du har opdaget hvad det er du brænder for, og du tør stå ved det.
Kollektiv bevidsthed
Når individer går sammen i grupper, kan der opstå en meget skadelig dynamik når relationerne er baseret på ikke-bevidsthed.
Bagateller kan udvikle sig til katastrofer, når ikke-bevidsthed krydser klinge med ikke-bevidsthed. Det er det stof konflikter er gjort af. Og kriser som den vi er vidne til for øjeblikket, for den sags skyld. Når frygt og grådighed får lov at sætte dagsordenen, og bestemmer vore handlinger, skabes en ondartet spiral der avler stadig mere ikke-bevidsthed.
Med et højt niveau af kollektiv bevidsthed, vil en organisation simpelthen træffe kollektive beslutninger og iværksætte kollektive handlinger, der i højere grad gavner det overordnede mål for organisationen.
En praksis
Du kan selv øge din egen grad af bevidsthed. Du kan gøre det lige nu!
Her er et par simple ”tricks”:
Skab rum for bevidsthed. Bevidsthed fortrænges ubevidst af ikke-bevidsthed. Kun ved aktivt at gøre plads til den, kan den øges. Fokusér din opmærksomhed på hvad der sker inde i dig lige nu. Det giver øget bevidsthed.
Prøv at iagtage dig selv ”indefra”. Iagtag dine fornemmelser, tanker og følelser. Undlad at vurdere dem. Tillad dem blot at være der, og acceptér dem som noget der bare er. Det øger din bevidsthed yderligere.
En anden genvej til mere bevidsthed, går gennem kroppen. Dyrk motion, yoga eller en anden form for fysisk aktivitet. En dynamisk og veltrænet krop øger dit bevidsthedsniveau.
Dit åndedræt er en anden vej. Vær opmærksom på dit åndedræt. Tag lange dybe åndedrag, helt ned i maven. Og ånd langsomt ud igen.
Din ernæring er også vigtig for din bevidsthedstilstand. Ved at spise sundt, øger du din bevidsthed.
I din mere bevidste tilstand vil du opleve, at det du før så som en uløselig situation, nu er en situation med mange flere og måske helt andre løsningsmuligheder.
Det er ikke muligt direkte, at øge bevidstheden hos andre mennesker. Viden og teknikker alene hjælper ikke. Det er kun muligt at inspirere andre til selv at øge deres bevidsthed, ved at invitere dem til at opdage gevinsten ved at være mere bevidste. Hvis invitationen ikke modtages, så glem det! – eller forsøg med en anden invitation.
En anden, mere indirekte, måde at øge bevidstheden hos andre på er, ved selv at være bevidst! Ikke at gøre noget specielt, men blot være tilstede med bevidsthed. Bevidsthed ”opløser” på magisk vis ikke-bevidsthed.
Og hvis ja, hvorfor så ikke begynde at skabe mere af denne bevidsthed.
Indledning
Bevidsthed - er vi ikke alle ved bevidsthed? Eller er vi alle bevidstløse?
Den form for bevidsthed jeg hentyder til her, dækker over den tilstand hvor du er opmærksom på din adfærd, dine fornemmelser, tanker og følelser.
Du kan være i en mere eller mindre bevidst tilstand. Når du f.eks. er stresset er du i en meget ikke-bevidst tilstand.
I den tilstand man kunne kalde den ”normale” tilstand, er du ikke synderlig opmærksom. Du er ikke synderlig bevidst. Du handler pr. automatik, ud fra vaner, mønstre og overbevisninger der grundlæggende blev skabt i din tidlige barndom.
At øge din bevidsthed betyder, at du bliver mere opmærksom på hvordan du har det med det du gør, med de beslutninger du tager og de handlinger du udfører. Når du i højere grad vælger ud fra hvad du virkelig har det bedst med, fører det til øget tilfredhed og øget trivsel.
Ved at øge bevidstheden, kan du bryde gamle vaner og mønstre, og skabe nye måder at forholde dig til dig selv og verden på. De nye vaner og mønstre er ikke længere grundlæggende betingede af et barns verdensbillede, men af det verdensbillede der tegner sig for en voksen.
Individuel bevidsthed
Som et ”normalt” velfungerende individ har du et mellemniveau af bevidsthed. Det betyder at du kan indgå i interpersonelle relationer, begå dig i samfundet, og på almindelig vis tage vare på dig selv. Meget ”normalt”.
Hvis denne balance generelt forrykker sig til et lavere niveau af bevidsthed, bliver du mere drevet af autopiloten så som dine instinkter, din frygt og din grådighed. Fortiden bliver mere betydende for dine valg i livet. Fremtiden vil du opfatte som det sted hvor du (måske) bliver tilfreds, omend den er forbundet med stor usikkerhed. Så du må tage kampen op.
På det laveste niveau af bevidsthed fungerer du slet ikke mere, og du må have hjælp.
Hvis mellemniveauet fra før generelt forrykker sig til et højere niveau af bevidsthed, vil du opleve, at problemer du sloges med tidligere nu er ligegyldigheder, og du løser dem uden besvær. Du bliver mere tro mod dig selv. Dine valg i livet vil ligge på linie med det du nu ved, du står for. Du har opdaget hvad det er du brænder for, og du tør stå ved det.
Kollektiv bevidsthed
Når individer går sammen i grupper, kan der opstå en meget skadelig dynamik når relationerne er baseret på ikke-bevidsthed.
Bagateller kan udvikle sig til katastrofer, når ikke-bevidsthed krydser klinge med ikke-bevidsthed. Det er det stof konflikter er gjort af. Og kriser som den vi er vidne til for øjeblikket, for den sags skyld. Når frygt og grådighed får lov at sætte dagsordenen, og bestemmer vore handlinger, skabes en ondartet spiral der avler stadig mere ikke-bevidsthed.
Med et højt niveau af kollektiv bevidsthed, vil en organisation simpelthen træffe kollektive beslutninger og iværksætte kollektive handlinger, der i højere grad gavner det overordnede mål for organisationen.
En praksis
Du kan selv øge din egen grad af bevidsthed. Du kan gøre det lige nu!
Her er et par simple ”tricks”:
Skab rum for bevidsthed. Bevidsthed fortrænges ubevidst af ikke-bevidsthed. Kun ved aktivt at gøre plads til den, kan den øges. Fokusér din opmærksomhed på hvad der sker inde i dig lige nu. Det giver øget bevidsthed.
Prøv at iagtage dig selv ”indefra”. Iagtag dine fornemmelser, tanker og følelser. Undlad at vurdere dem. Tillad dem blot at være der, og acceptér dem som noget der bare er. Det øger din bevidsthed yderligere.
En anden genvej til mere bevidsthed, går gennem kroppen. Dyrk motion, yoga eller en anden form for fysisk aktivitet. En dynamisk og veltrænet krop øger dit bevidsthedsniveau.
Dit åndedræt er en anden vej. Vær opmærksom på dit åndedræt. Tag lange dybe åndedrag, helt ned i maven. Og ånd langsomt ud igen.
Din ernæring er også vigtig for din bevidsthedstilstand. Ved at spise sundt, øger du din bevidsthed.
I din mere bevidste tilstand vil du opleve, at det du før så som en uløselig situation, nu er en situation med mange flere og måske helt andre løsningsmuligheder.
Det er ikke muligt direkte, at øge bevidstheden hos andre mennesker. Viden og teknikker alene hjælper ikke. Det er kun muligt at inspirere andre til selv at øge deres bevidsthed, ved at invitere dem til at opdage gevinsten ved at være mere bevidste. Hvis invitationen ikke modtages, så glem det! – eller forsøg med en anden invitation.
En anden, mere indirekte, måde at øge bevidstheden hos andre på er, ved selv at være bevidst! Ikke at gøre noget specielt, men blot være tilstede med bevidsthed. Bevidsthed ”opløser” på magisk vis ikke-bevidsthed.
mandag den 7. december 2009
At udvikle sig som person
Hvad vil det sige at udvikle sig som person. At udvikle sin ”personlighed”. Hvad kan du egentlig opnå. Og hvordan kan det gøres?
Personlighed
Hvad er en personlighed egentlig for en størrelse?
Din personlighed er, kort fortalt, den evne du som menneske har til at have en opfattelse af dig selv. Den er din selvopfattelse.
Personligheden er meget styrende i et ”normalt” menneskes liv. Den giver dig en identitet og en slags tryghed. De fleste mennesker kan ikke skelne mellem deres ’Jeg’ og deres personlighed. De ser det som ét. De er fanget i vaner, mønstre og overbevisninger, skabt gennem deres personlighed som beskyttelse mod verdens fortrædeligheder.
Med til historien hører så også, at din personlighed var dannet da du fyldte 7 år. Det vil sige, at de vaner, mønstre og overbevisninger du slæber rundt på idag, grundlæggende set afspejler handlemønstret hos et 7-års barn!
Når du bliver presset lidt, bliver dette mønster mere tydeligt – du bliver mere og mere barnlig i dit handlemønster, jo mere stresset du bliver!
Udvikling
Der er forskel på ’dig’ og din personlighed – heldigvis. Og det er den uenshed du kan udnytte hvis du ønsker at udvikle dig som person.
At udvikle sig som person, vil helt generelt sige, at du begynder at stille spørgsmålstegn ved de ting du går og tror om dig selv og om verden.
Det er ikke helt nemt, for du angriber på en måde dig selv.
I en mild form, kan du vælge at udfordre f.eks. dit behov for altid at få ret i en diskussion. Din ikke-trang til at dyrke motion, eller et par af dine yndlings fordomme.
I en mere ekstrem form er alt det du tror på, alt det du mener om dig selv og verden, alle dine værdier, som udgangspunkt usande – det er personlighedens blændværk, og skal derfor udfordres!
Det der så viser sig som usandt eller uønsket må kasseres, og måske erstattes af nye mere sunde overbevisninger og vaner.
Gevinsterne
Hvad kan du så opnå ved at arbejde med din personlighed?
Umiddelbart vil du ikke se resultaterne som gevinster. Din personlighed vil forsøge at overbevise dig om, at det du har gang i lige nu, ikke er godt for dig! Den vil kæmpe for at beholde sin magt. Det er din udfordring!
Det er på den lidt længere bane de sande gevinster viser sig. Jeg vil her blot fremhæve et par stykker:
For den enkelte betyder det mere personligt overskud og mere glæde.
Metoden
Hvordan får du så brudt dine gamle vaner, mønstre og overbevisninger?
Det handler ikke så meget om hvad du gør, men mere om hvordan du gør det.
Når du handler (gør ting) skal du lære dig at gøre det med opmærksomhed på det du gør. Du skal tillade dig selv at slå automatikken fra, og istedet handle udfra bevidste valg. Det er ikke helt så nemt som det lyder. Det kræver et stort nærvær, noget de fleste voksne mennesker er ret dårlige til.
Det sætter dig istand til virkelig at udfordre mønstrene og skabe varige forandringer. Også i en travl hverdag.
Personlighed
Hvad er en personlighed egentlig for en størrelse?
Din personlighed er, kort fortalt, den evne du som menneske har til at have en opfattelse af dig selv. Den er din selvopfattelse.
Personligheden er meget styrende i et ”normalt” menneskes liv. Den giver dig en identitet og en slags tryghed. De fleste mennesker kan ikke skelne mellem deres ’Jeg’ og deres personlighed. De ser det som ét. De er fanget i vaner, mønstre og overbevisninger, skabt gennem deres personlighed som beskyttelse mod verdens fortrædeligheder.
Med til historien hører så også, at din personlighed var dannet da du fyldte 7 år. Det vil sige, at de vaner, mønstre og overbevisninger du slæber rundt på idag, grundlæggende set afspejler handlemønstret hos et 7-års barn!
Når du bliver presset lidt, bliver dette mønster mere tydeligt – du bliver mere og mere barnlig i dit handlemønster, jo mere stresset du bliver!
Udvikling
Der er forskel på ’dig’ og din personlighed – heldigvis. Og det er den uenshed du kan udnytte hvis du ønsker at udvikle dig som person.
At udvikle sig som person, vil helt generelt sige, at du begynder at stille spørgsmålstegn ved de ting du går og tror om dig selv og om verden.
Det er ikke helt nemt, for du angriber på en måde dig selv.
I en mild form, kan du vælge at udfordre f.eks. dit behov for altid at få ret i en diskussion. Din ikke-trang til at dyrke motion, eller et par af dine yndlings fordomme.
I en mere ekstrem form er alt det du tror på, alt det du mener om dig selv og verden, alle dine værdier, som udgangspunkt usande – det er personlighedens blændværk, og skal derfor udfordres!
Det der så viser sig som usandt eller uønsket må kasseres, og måske erstattes af nye mere sunde overbevisninger og vaner.
Hvad kan du så opnå ved at arbejde med din personlighed?
Umiddelbart vil du ikke se resultaterne som gevinster. Din personlighed vil forsøge at overbevise dig om, at det du har gang i lige nu, ikke er godt for dig! Den vil kæmpe for at beholde sin magt. Det er din udfordring!
Det er på den lidt længere bane de sande gevinster viser sig. Jeg vil her blot fremhæve et par stykker:
- Du vil blive bedre til håndtere situationer hvor du er presset.
- Du ser muligheder hvor du før ofte så begrænsninger.
- Du bliver bedre til at forebygge og håndtere konflikter.
For den enkelte betyder det mere personligt overskud og mere glæde.
For organisationen betyder det mere dynamik og et større engagement.
Hvordan får du så brudt dine gamle vaner, mønstre og overbevisninger?
Det handler ikke så meget om hvad du gør, men mere om hvordan du gør det.
Når du handler (gør ting) skal du lære dig at gøre det med opmærksomhed på det du gør. Du skal tillade dig selv at slå automatikken fra, og istedet handle udfra bevidste valg. Det er ikke helt så nemt som det lyder. Det kræver et stort nærvær, noget de fleste voksne mennesker er ret dårlige til.
Da du blev født havde du masser af nærvær, og den gode nyhed er, at det nærvær er ikke forsvundet, du skal blot genfinde det.
Et af de mwst effektive hjælpeværktøjer til at lette dette arbejde hedder Enneagrammet. Enneagrammet giver dig den nødvendige indsigt i hvad der dybest set bestemmer din automatiske adfærd. Det er en indsigt der hjælper dig til at genkende dine egne mønstre. Den giver dig et sprog der skærper din bevidsthed omkring dine mønstre.
Det sætter dig istand til virkelig at udfordre mønstrene og skabe varige forandringer. Også i en travl hverdag.
torsdag den 24. september 2009
Selvværd og selvtillid
Ofte hører jeg ordene selvtillid og selvværd anvendt i flæng, som om de havde samme betydning, eller at det ikke er væsentligt at skelne mellem de to begreber.
Intet kunne være mere urigtigt.
Selvtillid og personlighed er tæt forbundet. Selvtillid er et udtryk for det billede du har skabt af dig selv. Selvtillid opstår ud af den opfattelse du har af dig selv som person. Det kan være du opfatter dig selv som stærk, klog, smuk, smart, dygtig, eller kedelig, grim og uanseelig. Hvad du end opfatter dig selv som, så er denne opfattelse opstået som et resultat af din personlige fortolkning af påvirkninger fra dine omgivelser: fra erindringer du har om påvirkninger fra tidligere, samt forventninger du har til påvirkninger i fremtiden.
Hvis du bliver rost for noget du har gjort, stiger din selvtillid. Hvis du bliver drillet eller moppet, mindskes din selvtillid. Det er denne mekanisme i vores personlighed de fleste mennesker dagligt ligger under for.
Du udnytter mekanismen til at skabe (kortvarige) tilstande af tilfredshed, og glæde for dig selv. I virkeligheden udnytter den dig!
Du gør det ved f.eks. at købe en ny bil, bygge et nyt større hus, gå i smart tøj, gøre noget der afføder andres ros eller "over-prale" lidt med dine bedrifter og få respekt. Det kan foregå på et helt ubevidst plan, hvor du lige pynter lidt på en af dine personlige historier, bare for ligesom at gøre den (ikke dig!) mere interessant. Eller du lige viser naboen din nye mobiltelefon, bare for at han så også har muligheden for at få såden én, nu hvor han ved at den findes!
Når du lader dit velbefindende være betinget af opfyldelsen af den slags behov, udbygger du illusionen om dig selv, og bevæger dig længere væk fra din egen lykke. Du lever så i en tilstand hvor du identificerer dig med indhold der intet har at gøre med den du i virkeligheden ER.
Mekanismen virker så godt i dig, fordi du er fuldstændig overbevist om, at du virkelig er den din personlighed fortæller dig du er. Du bruger gerne dagligt masser af energi på at vedligeholde denne illusion. Ikke at gøre det vil være fatalt: Du vil miste din tro på dit illusoriske selv og andre vil måske ligefrem afsløre dig som falsk!
Men hvis vi nu forestiller os at du en dag oplever, at det ikke længere er muligt for dig, at opretholde hele eller dele af din illusion, hvad så? Det betyder jo, at noget du har bygget din identitet op omkring, pludselig forsvinder. Du vil pludselig stå uden en væsentlig del af din identitet! Det kan f.eks. være, at en elsket person dør eller forlader dig, det kan være at huset på den ellers gode adresse må på tvangsauktion, den elskede 6-cylindrede limosine må sælges, eller ægteskabet lider skibbrud og må opløses.
Du vil opleve en fornemmelse af at have mistet. En del af dig dør. I nogle kulturer kaldes det at miste på denne måde for "den lille død". Din selvtillid vil måske lide et voldsomt knæk. Men måske bliver du i denne tilstand opmærksom på illusionen. Ofte er det når du møder modgang at tingene falder på plads i et nyt lys. Måske får du herigennem øje på en ny sandhed.
Det der træder istedet, når illusionen om din identitet brister, når din personlighed skrælles bort, afføder netop selvværd.
Selvværd er et udtryk for din inderste kerne. Din rodfæstethed i nærvær, i NU'et. Den kraft du udspringer af. Det du ER.
Alle mennesker har principielt et uendeligt potentiale af selvværd. Vi bliver født med kun det. Men op gennem opvæksten fortrænges selvværdet, og erstattes delvist af en personlighed.
Nogle mennesker formår at bibeholde en stor grad af selvværd gennem livet, mens andre tillader deres personlighed at fortrænge det meste af selvværdet, og lade det erstatte af selvtillid.
Selvværd er din evne til på trods af verdens modgang, at finde et mentalt ståsted, og forblive tro mod det du ER.
Det samme kan du muligvis påstå, at du også kan opnå ved at skrue yderligere op for selvtilliden, med det er stadig kun en illusion du blot skaber mere af. Det er som en ballon du puster mere luft i.
Betragt selvtillid og selvværd som et stort egetræ. Det står med sin store krone fuld af grene og blade solidt plantet i jorden med et stort og vidt forgrenet rodnet. Forestil dig at grene og blade er selvtillid. Når vinden blæser, bøjer grenene og bladene falder måske af.
Selvværdet er træets rod der sikrer at træet er solidt fæstnet i jorden. Den sikrer at træet ikke blæser omkuld i stormen. Den nærer grene og blade, så de kan gendannes, vokse og trives. Uden en solid rod ville træet vælte i stormen og gå tilgrunde.
Du kan øge dit selvværd på mange måder. Du kan f.eks. træne din evne til at være opmærksom på det der sker inden i dig lige nu. Tillad dine tanker, følelser og sansninger at være der, men undgå at reagere på dem. Acceptér blot deres tilstedeværelse uden at vurdere, kategorisere eller handle på dem. Lad blot "stormen" rase. De er der bare som en del af dig, de er blot en del af det der er. Men de er ikke dig! DU er den der er opmærksom på at de er der. Derigennem giver du plads for det nærvær du i virkeligheden er, og dermed øger du dit selvværd.
Du kan øge selvværdet hos andre ved at anerkende at de eksisterer, ved at vise at du ser dem og anerkender dem for det de er. Du roser sikkert gerne andre, og det er fint nok. Men du gør det sikkert som regel for noget de har gjort!? Derigennem styrker vi kun deres selvtillid. Det skaber den opfattelse hos den anden, at vedkommende kun bliver anerkendt af dig i kraft af noget han/hun har gjort.
Tænk f.eks. blot på hvor meget du bruger at rose (eller rise) dit barn for noget det har gjort! - Anerkend istedet barnet for det det ER. Vis at du har set barnet, og at du accepterer dets væren som det det er. Og forklar så barnet hvad det var der var godt eller skidt, idet du undgår at kæde din kærlighed til, og anerkendelse af, barnet sammen med det barnet lige har gjort. Det giver kun udslag på selvtillids-kontoen, ikke selvværds-kontoen!
Det er mennesker med et højt selvværd der er de stærkeste og mest solide mennesker. Selvtillid er blot vores personligheds desperate forsøg på at opretholde en facade der skal kompencere for den fortrængning af selvværd den selv har forvoldt!
Intet kunne være mere urigtigt.
Selvtillid og personlighed er tæt forbundet. Selvtillid er et udtryk for det billede du har skabt af dig selv. Selvtillid opstår ud af den opfattelse du har af dig selv som person. Det kan være du opfatter dig selv som stærk, klog, smuk, smart, dygtig, eller kedelig, grim og uanseelig. Hvad du end opfatter dig selv som, så er denne opfattelse opstået som et resultat af din personlige fortolkning af påvirkninger fra dine omgivelser: fra erindringer du har om påvirkninger fra tidligere, samt forventninger du har til påvirkninger i fremtiden.
Hvis du bliver rost for noget du har gjort, stiger din selvtillid. Hvis du bliver drillet eller moppet, mindskes din selvtillid. Det er denne mekanisme i vores personlighed de fleste mennesker dagligt ligger under for.
Du udnytter mekanismen til at skabe (kortvarige) tilstande af tilfredshed, og glæde for dig selv. I virkeligheden udnytter den dig!
Du gør det ved f.eks. at købe en ny bil, bygge et nyt større hus, gå i smart tøj, gøre noget der afføder andres ros eller "over-prale" lidt med dine bedrifter og få respekt. Det kan foregå på et helt ubevidst plan, hvor du lige pynter lidt på en af dine personlige historier, bare for ligesom at gøre den (ikke dig!) mere interessant. Eller du lige viser naboen din nye mobiltelefon, bare for at han så også har muligheden for at få såden én, nu hvor han ved at den findes!
Når du lader dit velbefindende være betinget af opfyldelsen af den slags behov, udbygger du illusionen om dig selv, og bevæger dig længere væk fra din egen lykke. Du lever så i en tilstand hvor du identificerer dig med indhold der intet har at gøre med den du i virkeligheden ER.
Mekanismen virker så godt i dig, fordi du er fuldstændig overbevist om, at du virkelig er den din personlighed fortæller dig du er. Du bruger gerne dagligt masser af energi på at vedligeholde denne illusion. Ikke at gøre det vil være fatalt: Du vil miste din tro på dit illusoriske selv og andre vil måske ligefrem afsløre dig som falsk!
Men hvis vi nu forestiller os at du en dag oplever, at det ikke længere er muligt for dig, at opretholde hele eller dele af din illusion, hvad så? Det betyder jo, at noget du har bygget din identitet op omkring, pludselig forsvinder. Du vil pludselig stå uden en væsentlig del af din identitet! Det kan f.eks. være, at en elsket person dør eller forlader dig, det kan være at huset på den ellers gode adresse må på tvangsauktion, den elskede 6-cylindrede limosine må sælges, eller ægteskabet lider skibbrud og må opløses.
Du vil opleve en fornemmelse af at have mistet. En del af dig dør. I nogle kulturer kaldes det at miste på denne måde for "den lille død". Din selvtillid vil måske lide et voldsomt knæk. Men måske bliver du i denne tilstand opmærksom på illusionen. Ofte er det når du møder modgang at tingene falder på plads i et nyt lys. Måske får du herigennem øje på en ny sandhed.
Det der træder istedet, når illusionen om din identitet brister, når din personlighed skrælles bort, afføder netop selvværd.
Selvværd er et udtryk for din inderste kerne. Din rodfæstethed i nærvær, i NU'et. Den kraft du udspringer af. Det du ER.
Alle mennesker har principielt et uendeligt potentiale af selvværd. Vi bliver født med kun det. Men op gennem opvæksten fortrænges selvværdet, og erstattes delvist af en personlighed.
Nogle mennesker formår at bibeholde en stor grad af selvværd gennem livet, mens andre tillader deres personlighed at fortrænge det meste af selvværdet, og lade det erstatte af selvtillid.
Selvværd er din evne til på trods af verdens modgang, at finde et mentalt ståsted, og forblive tro mod det du ER.
Det samme kan du muligvis påstå, at du også kan opnå ved at skrue yderligere op for selvtilliden, med det er stadig kun en illusion du blot skaber mere af. Det er som en ballon du puster mere luft i.
Betragt selvtillid og selvværd som et stort egetræ. Det står med sin store krone fuld af grene og blade solidt plantet i jorden med et stort og vidt forgrenet rodnet. Forestil dig at grene og blade er selvtillid. Når vinden blæser, bøjer grenene og bladene falder måske af.
Selvværdet er træets rod der sikrer at træet er solidt fæstnet i jorden. Den sikrer at træet ikke blæser omkuld i stormen. Den nærer grene og blade, så de kan gendannes, vokse og trives. Uden en solid rod ville træet vælte i stormen og gå tilgrunde.
Du kan øge dit selvværd på mange måder. Du kan f.eks. træne din evne til at være opmærksom på det der sker inden i dig lige nu. Tillad dine tanker, følelser og sansninger at være der, men undgå at reagere på dem. Acceptér blot deres tilstedeværelse uden at vurdere, kategorisere eller handle på dem. Lad blot "stormen" rase. De er der bare som en del af dig, de er blot en del af det der er. Men de er ikke dig! DU er den der er opmærksom på at de er der. Derigennem giver du plads for det nærvær du i virkeligheden er, og dermed øger du dit selvværd.
Du kan øge selvværdet hos andre ved at anerkende at de eksisterer, ved at vise at du ser dem og anerkender dem for det de er. Du roser sikkert gerne andre, og det er fint nok. Men du gør det sikkert som regel for noget de har gjort!? Derigennem styrker vi kun deres selvtillid. Det skaber den opfattelse hos den anden, at vedkommende kun bliver anerkendt af dig i kraft af noget han/hun har gjort.
Tænk f.eks. blot på hvor meget du bruger at rose (eller rise) dit barn for noget det har gjort! - Anerkend istedet barnet for det det ER. Vis at du har set barnet, og at du accepterer dets væren som det det er. Og forklar så barnet hvad det var der var godt eller skidt, idet du undgår at kæde din kærlighed til, og anerkendelse af, barnet sammen med det barnet lige har gjort. Det giver kun udslag på selvtillids-kontoen, ikke selvværds-kontoen!
Det er mennesker med et højt selvværd der er de stærkeste og mest solide mennesker. Selvtillid er blot vores personligheds desperate forsøg på at opretholde en facade der skal kompencere for den fortrængning af selvværd den selv har forvoldt!
onsdag den 2. september 2009
Succes handler kun om perspektiv
Forestil dig, at du står og betragter et kunstværk. Afhængig af hvordan du vælger at betragte det (afhængig af din overbevisning, din viden, din aktuelle følelsesmæssig tilstand, den fysiske vinkel, osv.. ) vil din oplevelse af kunstværket være forskellig.Din oplevelse af kunstværket vil ganske enkelt ændre sig, afhængig af hvilken "vinkel" du betragter det under. Du kunne i virkeligheden betragte det under uendeligt mange "vinkler". Og dermed opleve det på uendeligt mange måder.
Lige sådan er det med din aktuelle livssituation. Afhængig af hvordan du betragter din livssituation - altså afhængigt af hvilket perspektiv du betragter den udfra, vil din oplevelse af den være forskellig. I virkeligheden er der et uendeligt antal måder at betragte din livssituation på. Der er ingen af dem der er universelt sande eller falske. Der er blot én af dem er sandhed for dig - lige nu.
Hvis du kunne anlægge et anderledes 'Jeg-perspektiv', ville du således kunne opdage andre "sandheder". Opdage nye egenskaber ved din livssituation, og se nye muligheder i dit liv.
Spørgsmål: Kan jeg så ikke bare ændre mit perspektiv til et "sundere" perspektiv, og dermed være mere lykkelig og mere successfuld resten af mit liv ?
Svar: Jo, det kan du!
Spørgsmål: Hvordan ændrer jeg så mit 'Jeg-perspektiv' til et der giver mig mere lykke og mere success ? Eller mere af alt det jeg ønsker mig!
Spørgsmålet er desværre ikke operationelt. Det må omformuleres lidt: Hvad er lykke og success for mig ? Det er den opgave du skal løse! Den kan du kun løse ved at opdage din inderste kerne, dit sande 'Jeg'. Opdage hvad der i virkeligheden er sandt for dig.
Det der kan ændre dit 'Jeg-perspektiv' er dit niveau af bevidsthed. Dvs. din grad af opmærksomhed på dette øjeblik, det der ER - lige NU.
Der er en klar sammenhæng mellem 'Jeg-perspektiv' og dit niveau af bevidsthed.
Et højt niveau af bevidsthed, ændrer dit 'Jeg-perspektiv' i en retning, hvor der indtræder en tilstand af indre glæde, balance, ro, stilhed og overskud. En tilstand hvor du ser nye muligheder. Du vil opleve at komme tættere på din sande kerne.
Et lavt niveau af bevidsthed, ændrer dit 'Jeg-perspektiv' i retning mod din mere dystre og begrænsede udgave, hvor sortsyn og modstand er fremherskende.
Den opfattelse du har af din aktuelle livssituation er bestemt af følgende faktorer: dine overbevisninger, dine værdier, dine ønsker og dine behov, eller udtrykt ved en mere grundlæggende størrelse: af din basale frygtDin basale frygt er en størrelse der ligger dybt begravet i dit under- og ubevidste sind. Den har du højst sandsynligt ikke nogen fornemmelse af, med mindre du har arbejdet intenst med selvudvikling.
Din basale frygt blev skabt i din tidlige barndom (op til dit 7. år), som en reaktion på behov du havde, der ikke blev opfyldt (mad og drikke, varme, tryghed, kærlighed, .... ). I en voksen alder er du stadig styret af denne grundlæggende frygt, omend der jo i en voksen alder som regel er tale om en fuldstændig grundløs frygt!
Det er din basale frygt der helt ubevidst for dig har skabt dit handlemønster (dvs. din normale adfærd). Dit handlemønster, den måde du normalt handler på, er skabt som en reaktion på en frygt du havde som lille barn. Din basale frygt er det der dybest set skaber "din sandhed" for dig. Det er den der er bestemmende for den måde du oplever dig selv og din omverden på.
Du ændrer på dit 'Jeg-perspektiv' ved at give slip på din frygt. Ved at slække på, eller helt at slippe dine vante overbevisninger, værdier, ønsker og behov. Ved at åbne dig for det der er i øjeblikket, i NU'et. Ved at frigøre dig fra det der var, og blot acceptere det der måtte komme.På denne måde skaber du plads for dit sande Jeg, så din sande kerne kan skinne igennem tågen af frygt. Og du bliver handlekraftig.
I den tilstand, hvor du har skabt forbindelse til din inderste kerne, har du opået et "sundere" perspektiv. Fra denne tilstand kan du træffe frie valg, der ikke er bestemte af dine følelsesmæssige bindinger til fortiden. Eller af bekymringer om fremtiden. I NU'et har du ingen frygt, der er intet af frygte i lige netop dette øjeblik, eller det næste. Alle øjeblikke kommer jo netop lige NU! Det eneste du kan gøre er at handle!
NU'et er det eneste "tidspunkt" hvor du kan handle. Det er faktisk simpel logik. Du kan hverken handle i fortiden eller i fremtiden - kun i NU'et. Kun her har du mulighed for, og frihed til, at handle.
Det kræver ikke noget ekstraordinært af dig at opleve mere glæde og succes i din tilværelse, det handler blot om anlægge et "sundere" perspektiv.
Husk: Der findes ikke en verden der skaber glæde og succes for dig. Det er en (desværre meget udbredt) illusion. Det er den måde du oplever den verden der ER på, der er grundlaget for din glæde og din succes.
onsdag den 6. maj 2009
Hvad er personlig udvikling ?
Begrebet 'personlig udvikling' dækker her over det, at udfordre sin egen selvopfattelse. Det vil sige at stille spørgsmålstegn ved den grundliggende måde vi opfatter os selv og verden på.
Hvorfor skal jeg overhovedet udvikle mig? Jeg er den jeg er, og det synes jeg godt om!
Eller - sådan er jeg nu engang, og det kan der ikke laves om på!
Det er et par meget udbredte holdninger - og de er meget forståelige. Det er nemlig sjældent rigtig rart for os at konfrontere os selv med de uønskede sider af vores personlighed. Men det er dem der ubevidst begrænser os i at blive den vi egentlig gerne (måske ubevidst) ville være. Eller i at gøre de ting vi egentlig gerne ville gøre.
Kun ved at udfordre den vi nu engang er blevet til, kan vi bryde med det der begrænser os.
Alle mennesker er fra naturens hånd født med et væld af dejlige talenter. Disse kan overordnet set henføres under følgende 9 etiketter: integritet, omsorgsfuld, effektiv, kreativ, overblik, holdspiller, glæde, styrke, fredskabende.
Ifølge enneagrammet er vores personlighed hovedsagelig bygget op omkring én af disse etiketter. Det er det vi er rigtig gode til. Eller rettere sagt. Det er det talent vi overforbruger. Og det er heller ikke altid lige heldigt. De andre 8 kender vi ikke, eller vi evner kun at anvende dem i meget begrænset omfang.
Så hvis vi nu kunne begrænse vores evne til automatisk at overforbruge vores ’hovedtalent’, og samtidig opdage og udnytte de andre talenter, så ville vi faktisk kunne blive nogen ret ”fede” mennesker at være sammen med!
Den gode nyhed er, at det kan vi godt! Og Enneagrammet er en af de virkelig effektve løftestænger til den opgave.
Hvad betyder det så egentlig, at udvikle sig som person?
Hvad er det jeg skal gøre ? Skal jeg gå i motionscenter og forbedre min kondi ? Skal jeg dyrke meditation og yoga? Eller er det noget andet jeg er nødt til at gøre?
Både JA og NEJ! – de ovennævnte ting er en del af svaret – de bidrager kun positivt!
Men at udvikle sig som person handler ikke så meget om hvad du gør! Det handler mere om hvordan du gør de ting du gør. Om du har en bevidst intention med det du gør. Du skal lære at overvinde automatikken.
En ”udviklet” person har en bevidsthed omkring det han/hun gør. Personen handler på baggrund af egne bevidste valg, og ikke, som det desværre er det mest almindelige, på baggrund af tillærte vaner, skabte mønstre - og krydret med vore laveste instinkter.
Så udfordringen kunne hedde: opgiv dine unyttige og dårlige vaner, bryd dine uhensigtsmæssige mønstre, og sæt dig ud over dine laveste instinkter.
Det er da et udviklingsprojekt af et vist format, ikke sandt?
To sikre reaktioner på dette vil være:
· Det har jeg prøvet, det virker ikke!
· Bevis det! Vis at det er muligt!
Det handler ikke om at føre et bevis, eller om at tro på, at det virker. Det handler om at opdage, at det er sandt, og opdage hvad der afholder dig fra blot at gøre det. Du har nemlig kunnet det altid. Du er blot gennem årene blevet mere og mere indfanget af den ”normale” måde at være menneske på. Den udvikling har været igang siden dit 7. leveår, og er ikke (af sig selv) stoppet siden.
Opdag at der findes en anden, og mere ressourcefuld, måde at fungere i verden på, end den du kender som den ’den normale’. Du har kimen til den i dig.
Opdag at der rent faktisk er 2 ”jeg’er” indeni dig: Den du i VIRKELIGHEDEN er, og den du normalt går rundt og TROR du er. Den første er den smukkeste.
Der er mange måder at gennemføre denne personlige udviklingesrejse på, du skal finde din rejseform – og tro mig, rejsen lønner sig virkelig.
Hvorfor skal jeg overhovedet udvikle mig? Jeg er den jeg er, og det synes jeg godt om!
Eller - sådan er jeg nu engang, og det kan der ikke laves om på!
Det er et par meget udbredte holdninger - og de er meget forståelige. Det er nemlig sjældent rigtig rart for os at konfrontere os selv med de uønskede sider af vores personlighed. Men det er dem der ubevidst begrænser os i at blive den vi egentlig gerne (måske ubevidst) ville være. Eller i at gøre de ting vi egentlig gerne ville gøre.
Kun ved at udfordre den vi nu engang er blevet til, kan vi bryde med det der begrænser os.
Alle mennesker er fra naturens hånd født med et væld af dejlige talenter. Disse kan overordnet set henføres under følgende 9 etiketter: integritet, omsorgsfuld, effektiv, kreativ, overblik, holdspiller, glæde, styrke, fredskabende.
Ifølge enneagrammet er vores personlighed hovedsagelig bygget op omkring én af disse etiketter. Det er det vi er rigtig gode til. Eller rettere sagt. Det er det talent vi overforbruger. Og det er heller ikke altid lige heldigt. De andre 8 kender vi ikke, eller vi evner kun at anvende dem i meget begrænset omfang.
Så hvis vi nu kunne begrænse vores evne til automatisk at overforbruge vores ’hovedtalent’, og samtidig opdage og udnytte de andre talenter, så ville vi faktisk kunne blive nogen ret ”fede” mennesker at være sammen med!
Den gode nyhed er, at det kan vi godt! Og Enneagrammet er en af de virkelig effektve løftestænger til den opgave.
Hvad betyder det så egentlig, at udvikle sig som person?
Hvad er det jeg skal gøre ? Skal jeg gå i motionscenter og forbedre min kondi ? Skal jeg dyrke meditation og yoga? Eller er det noget andet jeg er nødt til at gøre?
Både JA og NEJ! – de ovennævnte ting er en del af svaret – de bidrager kun positivt!
Men at udvikle sig som person handler ikke så meget om hvad du gør! Det handler mere om hvordan du gør de ting du gør. Om du har en bevidst intention med det du gør. Du skal lære at overvinde automatikken.
En ”udviklet” person har en bevidsthed omkring det han/hun gør. Personen handler på baggrund af egne bevidste valg, og ikke, som det desværre er det mest almindelige, på baggrund af tillærte vaner, skabte mønstre - og krydret med vore laveste instinkter.
Så udfordringen kunne hedde: opgiv dine unyttige og dårlige vaner, bryd dine uhensigtsmæssige mønstre, og sæt dig ud over dine laveste instinkter.
Det er da et udviklingsprojekt af et vist format, ikke sandt?
To sikre reaktioner på dette vil være:
· Det har jeg prøvet, det virker ikke!
· Bevis det! Vis at det er muligt!
Det handler ikke om at føre et bevis, eller om at tro på, at det virker. Det handler om at opdage, at det er sandt, og opdage hvad der afholder dig fra blot at gøre det. Du har nemlig kunnet det altid. Du er blot gennem årene blevet mere og mere indfanget af den ”normale” måde at være menneske på. Den udvikling har været igang siden dit 7. leveår, og er ikke (af sig selv) stoppet siden.
Opdag at der findes en anden, og mere ressourcefuld, måde at fungere i verden på, end den du kender som den ’den normale’. Du har kimen til den i dig.
Opdag at der rent faktisk er 2 ”jeg’er” indeni dig: Den du i VIRKELIGHEDEN er, og den du normalt går rundt og TROR du er. Den første er den smukkeste.
Der er mange måder at gennemføre denne personlige udviklingesrejse på, du skal finde din rejseform – og tro mig, rejsen lønner sig virkelig.
tirsdag den 7. april 2009
Illusionen om vores personlighed
Hvad vil det egentlig sige at have en personlighed? At have en stor eller lille en af slagsen?
At have personlighed er indbegrebet af det at være et menneske. Alle har en personlighed. Den er uundgåelig - og nødvendig. Den er vores måde at opfatte os selv og verden på. Den sikrer os en identitet i verden. Den sikrer os overlevelse.
Vi opfatter en stor personlighed som en person der kan sætte sin dagsorden igennem, der bliver hørt, der "brænder igennem". En stor personlighed har karisma. Det er én vi lægger mærke til. En der indgyder respekt.
Modsat vil vi opfatte en person med en lille eller en svag personlighed som en person der er vag, undseelig, selvudslettende, en der lader sig misbruge, et offer.
I virkeligheden har begge arketyper en stor personlighed. De er faktisk begge MEGET styrede af deres egen selvopfattelse. Personligheden er jo den "autopilot" vi alle er udstyrede med der dikterer vores adfærd, om den så sikrer os en ledende toppost, eller en plads i det offentlige tilbudssystem, handler om hvordan peronligheden er skruet sammen. Og hvor stiv eller fleksibel den er blevet.
Det der gør en person til en stor eller lille personlighed er således ikke størrelsen af personligheden, men er istedet et udtryk for den måde personligheden er sammensar på.
Hvad er personlighed så for en størrelse ? Personligheden opstår når vi begynder at skabe vores identitet ud fra vore tanker og følelser. Det begynder vi med ret tidligt i livet, og fra omkring det 7. leveår er vores personlighed grundlæggende skabt i den form den har idag. Gennem resten af livet cementeres den blot yderligere. Og bliver mere og mere den måde vi ser os selv og verden på.
Hvad er så en stor personlighed? Personligheden, eller vores selvopfattelse, giver os en identitet i verden. En identitet der dybest set skal sikre vores overlevelse. En identitet der bygger på frygten for vores tilintetgørelse.
Personligheden er den fernis vi møder verden med. Den beskyttende skal vi omgiver vort inderste væsen med.
En stor personlighed lader glimt af sit autentiske væsen slippe igennem fernisen. Det er det vi ubevidst fornemmer når vi møder en person og opfatter vedkommenede som en "stor" personlighed.
Så paradoksalt nok er det fraværet af personlighed der kendetegner den store personlighed!!
I almindelighed opfatter vi os selv som eksisterende, og agerende i forskellige roller. Vi lever med opfattelsen af at udrette noget, at eje ting, at elske mennesker, at elske ting. Vi lever i kraft af vores errindring om ting vi har oplevet. Vi lever i kraft af forestillingen om ting der vil ske i fremtiden.
Alt dette er personlighedens (blænd)værk. For det er i virkeligheden en illusion.
I virkeligheden kan vi ikke få identitet gennem noget som helst i (den ydre) verden. I virkeligheden har vi heller ikke brug for en identitet, ikke mere end en sten eller er træ har! Det er kun vores personlighed der får os til at tro på, at vi har. Fordi DEN har brug for det for at kunne overleve!
Vi lever ikke i kraft af de erindringer vi har om fortiden, eller i kraft af de forestillinger vi har om fremtiden. Vi lever kun lige NU. Og det er kun NU'et lige nu der er af værdi, det er det eneste der reelt eksisterer for os. Det er her og kun her vi reelt lever.
I praksis er vi naturligvis nødt til at finde en balance mellem personlighed og ikke-personlighed. Sådan er vores del af verden nu engang indrettet. Men som det ser ud idag, er balancen i den kollektive bevidsthed forrykket KRAFTIGT i retning mod autopilot og identifikation. Lidt mere ligevægt ville givetvis bidrage positivt til løsningen af den globale verdens udfordringer.
Når vi taler om personligheds-udvikling, så burde vi måske istedet tale om personligheds-afvikling !?
At have personlighed er indbegrebet af det at være et menneske. Alle har en personlighed. Den er uundgåelig - og nødvendig. Den er vores måde at opfatte os selv og verden på. Den sikrer os en identitet i verden. Den sikrer os overlevelse.
Vi opfatter en stor personlighed som en person der kan sætte sin dagsorden igennem, der bliver hørt, der "brænder igennem". En stor personlighed har karisma. Det er én vi lægger mærke til. En der indgyder respekt.
Modsat vil vi opfatte en person med en lille eller en svag personlighed som en person der er vag, undseelig, selvudslettende, en der lader sig misbruge, et offer.
I virkeligheden har begge arketyper en stor personlighed. De er faktisk begge MEGET styrede af deres egen selvopfattelse. Personligheden er jo den "autopilot" vi alle er udstyrede med der dikterer vores adfærd, om den så sikrer os en ledende toppost, eller en plads i det offentlige tilbudssystem, handler om hvordan peronligheden er skruet sammen. Og hvor stiv eller fleksibel den er blevet.
Det der gør en person til en stor eller lille personlighed er således ikke størrelsen af personligheden, men er istedet et udtryk for den måde personligheden er sammensar på.
Hvad er personlighed så for en størrelse ? Personligheden opstår når vi begynder at skabe vores identitet ud fra vore tanker og følelser. Det begynder vi med ret tidligt i livet, og fra omkring det 7. leveår er vores personlighed grundlæggende skabt i den form den har idag. Gennem resten af livet cementeres den blot yderligere. Og bliver mere og mere den måde vi ser os selv og verden på.
Hvad er så en stor personlighed? Personligheden, eller vores selvopfattelse, giver os en identitet i verden. En identitet der dybest set skal sikre vores overlevelse. En identitet der bygger på frygten for vores tilintetgørelse.
Personligheden er den fernis vi møder verden med. Den beskyttende skal vi omgiver vort inderste væsen med.
En stor personlighed lader glimt af sit autentiske væsen slippe igennem fernisen. Det er det vi ubevidst fornemmer når vi møder en person og opfatter vedkommenede som en "stor" personlighed.
Så paradoksalt nok er det fraværet af personlighed der kendetegner den store personlighed!!
I almindelighed opfatter vi os selv som eksisterende, og agerende i forskellige roller. Vi lever med opfattelsen af at udrette noget, at eje ting, at elske mennesker, at elske ting. Vi lever i kraft af vores errindring om ting vi har oplevet. Vi lever i kraft af forestillingen om ting der vil ske i fremtiden.
Alt dette er personlighedens (blænd)værk. For det er i virkeligheden en illusion.
I virkeligheden kan vi ikke få identitet gennem noget som helst i (den ydre) verden. I virkeligheden har vi heller ikke brug for en identitet, ikke mere end en sten eller er træ har! Det er kun vores personlighed der får os til at tro på, at vi har. Fordi DEN har brug for det for at kunne overleve!
Vi lever ikke i kraft af de erindringer vi har om fortiden, eller i kraft af de forestillinger vi har om fremtiden. Vi lever kun lige NU. Og det er kun NU'et lige nu der er af værdi, det er det eneste der reelt eksisterer for os. Det er her og kun her vi reelt lever.
I praksis er vi naturligvis nødt til at finde en balance mellem personlighed og ikke-personlighed. Sådan er vores del af verden nu engang indrettet. Men som det ser ud idag, er balancen i den kollektive bevidsthed forrykket KRAFTIGT i retning mod autopilot og identifikation. Lidt mere ligevægt ville givetvis bidrage positivt til løsningen af den globale verdens udfordringer.
Når vi taler om personligheds-udvikling, så burde vi måske istedet tale om personligheds-afvikling !?
Personlig udvikling – et moderne svar på den globale verdens udfordringer.
Hvordan kan personlig udvikling være svaret på den globale verdens udfordringer? Handler det ikke blot om at smøje ærmerne op, og give den en skalle? Der har vel aldrig været en krise vi ikke har kunnet arbejde os ud af, vel. Det er én strategi - jeg har her et bud på en anden! Hvorfor udvikle min pesonlighed? – jeg har det jo fint! Jeg tager mig bare lidt sammen, og arbejder 70 timer istedet for 60 om ugen. Ja – og lidt provokerende – siger hvem? Den udgave af ’dig’ du er blevet skabt til at være, grundet din genetiske sammensætning, det miljø du er opvokset i som barn samt de oplevelser du har haft som voksen. Det har altsammen formet dig til det du opfatter som ’dig’ idag – men du er meget mere end det! Langt de fleste voksne, selv de mest ”velfungerende”, evner ikke at se, endsige udnytte deres fulde menneskelige potentiale. De formår kun at udnytte en mindre del, nemlig den del deres personlighed er bygget op omkring. Og det endda i en kraftigt forvrænget udgave! Paradoksalt nok besad vi rent faktisk den fulde evne da vi blev født! Men livets genvordigheder har fået os til at ”glemme” den igen. Udfordringen er at gå på opdagelse i dette ukendte potentiale! – tør du? Et andet aspekt der godt kunne motivere til at udvikle sin personlighed er, at verden idag er nået til et punkt hvor de fleste mennesker efterhånden har opgivet at løbe hurtigere, være mere effektive og yde mere. Vi bliver syge af stress hvis vi forsøger. Samtidig er der ikke noget der indikerer at kravene mindskes fremover - tværtimod En vej frem kunne være, at skaffe sig adgang til det ”ekstra” (uudnyttede) potentiale vi fra naturens hånd alle er udstyret med, men som vi ”har glemt” vi har. Og dermed få en ekstra portion ressourcer at øse af. Et lille eksempel fra hverdagen: Du kan ikke ved egen kraft løse et personligt problem på samme udviklingstrin som du skabte det på – du vil simplethen ikke kunne få øje på løsningen! Med andre ord, for ved egen kraft at løse et personligt problem er du nød til at være istand til at hæve dig op på et (som minimum lidt) højere udviklingstrin for at løse problemet. Det forudsætter at du har en vis dynamik i din personlighed. Jo mere dynamisk den er, jo flere menneskelige ressourcer du råder over, jo bedre vil du være til at løse dine konflikter, eller helt undgå at de opstår!! Hvad vil det sige at udvikle sin personlighed? Det øvelsen kort fortalt går ud på er, at (genop)træne din evne til at trække på dit fulde menneskelige potentiale, så du kan indsætte det og anvende det på en naturlig måde i din dagligdag. Herud af udspringer helt naturligt, at du bliver en mere ressourcefuld og en gladere person. Personlig vækst indbefatter at du tillader dig selv at opdage hvad dit sande menneskelige potentiale er. At du erkender og accepterer, at du er mere end blot det du (og andre) til daglig ser som ’dig’, nemlig din personlighed. At det du kalder for ’dig’ er din eneste og største begrænsning! Din personlighed blev skabt for at beskytte dig mod en ”ond” og truende verden i dine første 7 leveår. Dine strategier for løsning af livets udfordringer har grundlæggende ikke ændret sig siden! Der findes desværre ingen naturlig god spiral der ”af sig selv” udvikler os som mennesker. Der findes derimod en ond spiral der sørger for at fastholde os i vore gamle vaner og mønstre. Og sender os i stress når vores adfærd ikke giver os det vi efterspørger. Som udgangspunkt har vi, medmindre vi, som voksne, har gennemlevet væsentlige personlige kriser der har rystet os i vores grundvold, såsom at miste vore kære eller vi har formået at gennemleve og overleve en dødelig sygdom, en adfærd der grundlæggende set er skabt i løbet af de første 7 leveår! Dvs. din adfærd, den måde du takler verden på, kan sidestilles med et 7-års barns. Ofte siger vi om en person at han/hun ”opfører sig som et barn” – Der kan være noget om snakken! Så hvis vi ikke er vores personlighed, hvad er vi så? Hvad er så vor sande identitet? Din sande identitet, kender du formodentlig kun i glimt, eller du kender den måske slet ikke. Den kan først blive rigtig synlig for dig når at du tillader dig selv at gå på opdagelse bag ”scenen” og der opdage hvad det er for mekanismer der helt grundlæggende virker i dig, og får dig til at agere som du gør. Hvis du tager udfordringen op, vil du automatisk opdage din lykke, og din passion. Du vil opleve at få svar på alle relevante spørgsmål. Men der er ingen der kender svarene, udover dig selv! Hvordan udvikler jeg min personlighed? Den mest effektive måde at skabe forandringpå er gennem inspiration. Hvis du f.eks. har et ønske om at ”leve et sundere liv” vil det der virkelig kan få dig til at handle være, at du opnår en indsigt i hvad der dybest set afholder dig fra at leve sundt. På denne måde vil du opdage om du rent faktisk vil leve et sundere liv, og hvis ja, at du godt kan og at det faktisk er nemt. Hvis du ikke vil, er der helt sikkert noget andet du hellere vil, og så er det jo blot det du skal arbejde på istedet. Hvordan gør vi det så? Skal vi alle gå i kloster, leve resten af livet på en fjern bjergtinde, eller dagligt ligge på brændende kul? Både ja og nej! Der findes en vej hvor du både kan være tro mod dig selv – og leve et ”normalt” liv med job, familie, økonomi og hund. Recepten hedder: Du skal lære at leve i NU’et, være nærværende og tro mod dig selv. Det er hårdt arbejde at udvikle sin personlighed. Og det er meget udfordrende. Du vil opleve at skulle opgive din tryghed til fordel for noget ukendt og i situationen tilsyneladende uopnåeligt. Du er oppe mod store kræfter. Du er oppe mod dig selv, eller det du opfatter som dig selv. Du har brugt enorme mængder energi på at skabe ’dig’ og alt i dig vil forsøge at fastholde dig i den ”gode” gamle version’. Men gevinsten venter forude – hvis du holder ud. Det tager 21 dage at ændre en vane. Dvs. at du gennem 21 dage dagligt skal træne dit nye talent for at det kan blive en integreret del af din personlighed. Det tager ca. et års tid at ændre sin livsstil radikalt! Enneagrammet som løftestang: Som inspiration til denne opdagelsesrejse i dit indre univers, kan du anvende en model der hedder ’Enneagrammet’. Enneagrammet beskriver grundgæggende 9 arketyper, eller personlighedstyper. Der er 9 forskellige måder at tackle verden på. De 9 persontyper er drevet af 9 vidt forskellige motiver – selvom de principielt godt kan udvise den samme adfærd! Ud over de 9 arketyper beskriver Enneagrammet et antal nuancer som samlet set giver 729 forskellige måder at være tilstede i verden på. Enneagrammet adskiller sig fra andre persontypeværktøj på flere væsentlige punkter. Det er en forståelsesramme for den menneskelige psyke. Enneagrammet beskriver hvad det er der dybest set driver dig. Enneagrammet putter dig ikke i en kasse, men beskriver hvilken kasse du har været i hele dit liv. Samtidig giver Enneagrammet et kort over din personlige udviklingsvej, hvad der er dine største udfordringer, og hvordan du overvinder dem. Du kan betragte Enneagrammet som en ”selvhjælpspakke”, der kan skabe den indsigt du har brug for for at få taget hul på din udviklingsopgave. Når du først har opnået en vis indsigt og er startet, vil du slet ikke stoppe igen ! Enneagrammet er et uhyre effektivt stykke værktøj i arbejdet med den personlige vækst. Livsledelse – et centralt begreb Begrebet Livsledelse er et andet vigtigt element. Livsledelse betegner det bevidste arbejde med at udvikle sin personlighed, og dermed få adgang til hele ens menneskelige potentiale. Livsledelse dækker over antagelsen om at du alene er ansvarlig i dit liv. Der er ingen andre der kan gøres ansvarlig for noget som helst i dit liv. En livsleder efterstræber at udfolde sit fulde menneskelige potentiale med henblik på at være en god verdensborger. Livslederens højeste mål er lykke i livet. Den lykke der er selvberoende og autentisk, og udspringer af en indre balance. At praktisere livsledelse handler ikke om at GØRE, men om at VÆRE. Du er bevidst om det du gør. Du har en intention med det du gør. Som livsleder er du lykkelig, du gør en forskel og du er inspirrende at være sammen med. Det siger sig selv, at en livsleder besidder nogle utroligt attraktive egenskaber, både som medarbejder, som partner og som menneske. Det har været min hensigt med dette indlæg, at formidle et indtryk af de store og spændende muligheder du rent faktisk har for at skabe dig et liv i samklang med dit sande ’jeg’. Et liv hvor du er ’chefen’ der sidder ved bordenden og træffer autentiske valg i dit liv. Valg der bidrager til at øge din sande glæde og tilfredshed i livet. Håbet for fremtiden må være, at dette, at være istand til træffe autentiske valg der bidrager til den personlige lykke, vil blive mange flere mennesker beskåret end tilfældet er idag. Vi har brug for det, og vi fortjener det – det er dybest set vores fødselsret!
Abonner på:
Indlæg (Atom)
